KLAMYDIA & GONORRÉ

Klamydia og Gonorré

test dig selv for en sikkerheds skyld

Hvis du har dyrket ubeskyttet sex og ønsker en test for kønssygdomme, kan du komme op i klinikken og få udleveret en selvtest ved skranken. Her får du også vejledning i, hvordan man tager testen.

Dette kan gøres i hverdagene imellem kl. 8:00 og 12:30.

Medbring sygesikringskort, som vises ved skranken.

Der skal gå mindst 10 dage fra det ubeskyttede samleje, før man kan spore bakterier ved testen.

Dette er et tilbud til dig, som ikke har symptomer på en kønssygdom, men bare vil være på den sikre side. Har du symptomer, som svie, kløe eller ildelugtende udflåd, er det bedst, at du booker en tid til en konsultation.

Kvinder: Kan tage selvtesten på dagen i klinikken.

Mænd: Dag 1) Får selvtest og går hjem. Dag 2) Skal bruge morgenurin for sikreste resultat. Afleverer urinprøven ved skranken imellem kl. 8-12:30.

 

Svar på prøven: sendes over hjemmesiden e-konsultation, eventuel behandling/recept sendes direkte til apoteket